07: Glæden ved at fange fisk

 

Juni: Grej guiden, et nyt stort fiskeevent, foreningsbesøg og 1000 følgere på TikTok. Her er jeres overblik over, hvad der er sket i måneden der gik.

 
 
 

Det kræver muller at være lystfisker.

 
 
 

Lystfiskeriets Dag

Der sker noget særligt i det øjeblik linen strammes, og spændingen rejser sig gennem kroppen. For børn – og for mange voksne – er det ofte dér, det hele starter: glæden ved at fange fisk. Det er et enkelt øjeblik, men det rummer så meget. Følelsen af mestring, af held, af nærvær med vandet og verden omkring én.

I Fremtidens Lystfiskere arbejder vi med meget mere end fangster – vi taler om fællesskab, rollemodeller, adgang og læring – men vi må aldrig glemme den grundlæggende glæde ved selve fiskeriet. For det er dér, mange børn får store naturoplevelser, at være forbundet med naturen og opdage, at der er et liv under overfladen.

Når vi hjælper børn og unge med at fange deres første fisk – uanset om det er en lille aborre i en havn, en ørred i søen eller en gedde fra åen – så planter vi et frø. Det frø kan vokse til både nysgerrighed, venskaber og en livslang lyst til at være i naturen.

Besøg hos Odense Sportsfiskerklub

Rundt omkring i hele landet blev der lørdag den 24. maj, traditionen tro, afholdt Lystfiskeriets Dag. Vi tog turen til Fyn hvor Odense Sportsfiskerklub havde inviteret til fiskeri for hele familien i deres nye Put & Take søer.

Hvordan var dagen? Det vil vi lade billederne om at fortælle:

 
 
 
 
 

Måneden der gik

 
 

Kommunikation: Hjemmesiden, Sportsfiskeren og Sociale Medier

Hjemmesiden: Grej guiden

Vi har kastet os over et nyt, spændende format til Fiskehåndbogen, nemlig en visuel og let grej guide der kan få læseren godt igang med det fiskeri de drømmer om.

Fang gedder og Fang hornfisk er udgivet i tilpassede formater på både hjemmesiden samt på vores sociale medie kanaler, og de er blevet taget virkelig godt imod!

Der er efterfølgende kommer ønsker på flere guides omkring grej til:

  • Kutling

  • Havørred

  • Aborre

  • Diverse medefiskeri

Det, og meget mere, skal vi selvfølgelig dykke ned i.

 
 
 

Sportsfiskeren: Ida & Sophia

Årets andet nummer af Sportsfiskeren er ankommet, og denne gang har vi to unge lystfiskere med fra Odense, nemlig Ida og & Sophia. De er begge vilde med at fiske og har mødt hinanden på Odense Sportsfiskerklubs Juniorhold.

Senere i denne måned udgiver vi et lille video portræt af pigerne på vores sociale medier - så følg endelig med der!

 
 
 
 
 

Sociale Medier: 1000 følgere på TikTok

Vi har nået en ny milepæl på en af vores sociale medie kanaler. På TikTok har vi nemlig rundet de første 1000 følgere, og det er vi selvfølgelig meget glade for!

Hvis du ikke allerede følger os, så finder du os her:

TikTok
Instagram
Facebook
YouTube

 
 

Fiskeakademiet kan følges på fire sociale medie kanaler – her er det TikTok.

 
 

Fiskeevent: HOOKED!

Lørdag d. 14. juni afholder vi vores første store fiskeevent, der skal lokke flere børn og unge ud og fiske (og ind i foreningerne). Dette sker i et stort samarbejde med Vejle Sportsfiskerforening, Horsens og Omegns Sportsfiskerforening, Kolding Sportsfiskerforening, Skanderborg Lystfiskerforening, Silkeborg Fiskeriforening og Effektlageret.

Arrangementet bliver afholdt ved Fyelmose Put & Take, hvor børn og unge i alderen 10-17 år kan komme og fiske gratis den dag.

Foreningerne vil stå klar med udstyr, gode råd og vejledning, og der vil være mulighed for at købe mad og drikke på dagen.

På bagkant af arrangementet vil vi samle vores erfaringer, og arbejder frem mod at rulle konceptet ud flere steder i landet i 2026.

 
 
 
 
 

Foreningsbesøg: Aalestrup Lystfiskerforening

Alle sejl er sat for juniorarbejdet i Aalestrup Lystfiskerforening, og onsdag den 21. maj inviterede klubben de omkringliggende foreninger samt elever og undervisere fra Aalestrup Naturefterskoles Fiskelinje på besøg, til en snak om foreningsliv, frivillighed og lystfiskeri.

Aftenen fløj afsted, og der blev talt godt og blandet om det med at være ung og lystfisker. Det blev også tydeligt, at flere af de unge elever godt kunne se sig selv i en undervisende rolle i forbindelse med foreningens aktiviteter. Det bliver der hermed arbejdet videre på, med henblik på den kommende årgang – som vi håber har det på samme måde.

Vi håber også, at dette kan udvikle sig til en konkret samarbejdsmetode på tværs af en lystfiskerefterskole og en lystfiskerforening, som så kan føres ud til andre steder i landet.

Tak for en fremragende aften!

 
 
 
 
 
 

Den kommende måned

Juni måned bliver lidt kortere end vanligt, da projektleder Marie Brandt tager på ferie den 18. juni. Hun er tilbage på pinden igen den 30. juni.

Men, der er selvfølgelig stadig ting på programmet. Her er lidt af det vi skal arbejde med:

Forberedelser til sommeren

Sommerferien er lige om hjørnet, og med det følger masser af tid til aktiviteter for børn, unge og deres familier. Vi planlægger derfor en fokuseret indsats på inspiration og aktiviteter til sommerferie-fiskeriet – både før, under og efter en fisketur.

HOOKED!
Vores første store fiskeevent afvikler vi den 14. juni i Fyelmose Put & Take kl. 10.00-17.00. Vi glæder os!

Forsættelse af planlægning af efterårets kurser
Vi arbejder fortsat på, at få programsat de første kurser til alle de frivillige instruktører og ledere rundt i hele landet. Følg med på vores nyhedsbrev, og få besked så snart du kan melde dig til.

Husk, at hvis du har ønsker eller bemærkninger, så kontakt os endelig!

 



Forrige
Forrige

Fænomen breder sig mere og mere blandt unge: “Mange spørger, om det er et ‘Tindertrick’”

Næste
Næste

06: Hvordan får vi de gamle mænd til at tænke anderledes?