Fang gedder
Her er din guide til det effektive endegrej, når du gerne vil ud og fange gedder.
Der er uendeligt mange muligheder når du skal vælge endegrej til geddefiskeriet. Derfor har vi samlet en simpel guide til dig, så du nemt kan komme igang. Disse agn er hvad man nok kan kalde klassikerne, og det der er fælles for dem er, at de fanger fisk – også uden at du skal arbejde hårdt med dem.
Blink
Blinket vugger lokkende gennem vandet og inviterer til hug med sin naturtro gang.
Hvis du varierer indspinningstempoet kan du få blinket til at bevæge sig mere uregelmæssigt – en egenskab, der ofte trigger selv de mest forsigtige gedder.
Blinket kaster langt og præcist, hvilket gør det oplagt til store søer og kystnære områder, hvor du kan dække meget vand.
Wobler
Wobleren findes både med og uden ske.
Wobler uden ske (øverst)
Wobleren uden ske kommer i forskellige synkehastigheder, og nogle af dem kan stå næsten helt stille i vandet. Fantastisk til svære fisk.
Wobler med ske
Skeen er den lille plade foran på wobleren, og den hjælper dig ned i en fastsat dybde ud fra skeens vinkel og den hastighed du spinner ind med.
Spinner
Spinnerbladet roterer om sin egen akse og sender kraftige vibrationer ud i vandet, som gedden opfanger med dens sidelinje – selv på lang afstand.
Du får samtidig en tydelig kontakt til agnen, da spidsen på din fiskestang vil vibrere, når du fisker den rigtigt.
Gummidyr
Gummidyr er ultra realistiske, og meget udbredte blandt geddefiskere. De kan se tæt på 100% naturtro ud i vandet, og lokke selv den mest kræsne gedde.
Gummidyr kan fåes i mange former og farver. De kommer enten med fastmonterede kroge og vægt (nederst), eller i udgaver hvor man selv monterer begge dele.
Den største ulempe med gummidyret er, at de ikke holder evigt til geddens skarpe tænder
Wire forfang
Gedder har skarpe tænder, der uden problemer kan skære en almindelig fiskeline over. Derfor bruger man et stærkt forfang, som kan tåle tænderne – uanset om fisken hugger hårdt eller bare napper forsigtigt. Det mest almindelige valg står mellem metal og fluorocarbon, som hver især har deres fordele.
Metal (øverst)
Et metalforfang er det sikre valg, når du vil have maksimal holdbarhed og beskyttelse mod geddens skarpe tænder – det holder til mange hug og er svært at slide op.
Fluorocarbon (nederst)
Fluorocarbon-forfanget er næsten usynligt i vandet, hvilket kan give flere hug i klart vand eller ved forsigtige fisk. Til gengæld er det lidt mindre slidstærkt, så det kræver løbende tjek og udskiftning.