Sådan får du din historie i pressen

 

At blive omtalt i pressen kan have stor betydning for jeres projekt, men det kræver en skarp historie, den rigtige timing og en målrettet indsats. Her finder I en række gode råd, så I kan få foden indenfor hos medierne.

 
 
 
 
 
 

Find historien

Pressen er interesseret i nyhedsværdige historier, så din historie skal helst have én eller flere af følgende kvaliteter:

  • Aktualitet: Det er relevant nu.

  • Konflikt eller overraskelse: Noget sker, som skaber interesse eller bryder forventninger.

  • Betydning: Det påvirker mange mennesker.

  • Identifikation: Det handler om personer eller emner, folk kan spejle sig i.

  • Følelser: Historien vækker følelser (glæde, vrede, sympati osv.).

Eksempel: En ny juniorafdeling i en forening kan blive til en historie om, hvordan flere børn kommer ud i naturen.

 

Form din vinkel

En god pressevinkel er konkret og skarp. Tænk:
Hvad er det vigtigste, journalisten skal forstå på ét minut?

Overvej:

  • Hvad er det nye?

  • Hvem bliver påvirket?

  • Hvorfor er det vigtigt for mediets læsere/seere/lyttere?

 

Forbered en pressemeddelelse

En pressemeddelelse er en hurtig genvej for journalisten.
En god pressemeddelelse indeholder:

Overskrift

  • En skarp og fængende overskrift, der opsummerer historien kort.

  • Tænk som en journalist: Hvad kunne stå som overskrift i en avis?

Indledning

  • De vigtigste oplysninger kort fortalt (typisk i 2-4 linjer).

  • Besvar: Hvem? Hvad? Hvor? Hvornår? Hvorfor?

Brødtekst

  • Uddyb historien.

  • Brug korte afsnit og skriv i et klart og neutralt sprog.

  • Tag det vigtigste først – tænk som en omvendt trekant: Det vigtigste øverst, detaljer længere nede.

Citater

  • Indsæt 1-2 relevante citater fra personer tæt på historien (f.eks. formanden, deltageren, eksperten).

  • Citater giver liv og gør historien lettere at bruge direkte.

Baggrund

  • Kort baggrundsinformation om projektet, organisationen eller eventet – så journalisten har sammenhængen.

  • Hold det kort og nøgternt.

Kontaktoplysninger

  • Navn, telefonnummer og mail på én eller to kontaktpersoner, som journalisten hurtigt kan få fat i for spørgsmål eller interview.

Og husk:

  • Maks én A4-side er en god tommelfingerregel.

  • Husk dato og sted øverst (f.eks. "Aarhus, 28. april 2025").

  • Brug filformater som .docx eller .pdf, hvis du sender med som vedhæftning.

 

Find de rigtige medier

Ikke alle medier er ens. Der er stor forskel på, om du henvender dig til en avis, tv-station, radiokanal eller et online-medie – og på om det er et lokalt eller nationalt medie. Det rigtige valg afhænger af, hvad dit mål er: Ønsker du at nå mange mennesker i hele landet, eller vil du ramme lokalt, hvor historien måske har størst betydning?

Ofte, når der er tale om en lokal historie – f.eks. opstart af en ny juniorafdeling, et arrangement, en lokal pris eller lignende – er lokale medier langt mere effektive end de nationale. Lokale journalister er typisk mere åbne for at bringe historier om initiativer i nærområdet, fordi det er tættere på deres læseres hverdag.

Overvej:

  • Hvem skal høre om historien?

  • Hvilke medier formidler om lignende emner?

  • Skal det være lokale eller landsdækkende medier, nichemedier, print, tv, radio, podcast eller noget helt andet?

 

Sådan finder du mediets kontaktoplysninger

De fleste medier har en kontaktside på deres hjemmeside, hvor du kan finde:

  • Generelle mailadresser (som f.eks. redaktion@avis.dk).

  • Kontaktoplysninger på specifikke journalister, redaktører eller nyhedsredaktioner.

  • Telefonnummer til redaktionen, hvis du vil ringe.

Hvis du allerede har fundet en journalist, der skriver om dit emne, kan du også ofte finde direkte kontaktoplysninger på mediets hjemmeside eller via journalistens LinkedIn-profil.

 

Skriv en personlig henvendelse

I stedet for blot at sende pressemeddelelsen ud til mange, så skriv en kort og personlig mail til hver journalist:

  • Henvis kort til din historie.

  • Skriv, hvorfor den er relevant for deres medie.

  • Vedhæft pressemeddelelsen og billeder, hvis du har.

Eksempel på mailsætning:
"Jeg tænkte, denne historie kunne være interessant for jer, da I tidligere har skrevet om [relateret emne]."

 

Gør det nemt for journalisten

Jo lettere du gør det at dække din historie, jo større er chancen for omtale:

  • Stil dig til rådighed for interview.

  • Hav gode billeder klar (horisontale, i høj opløsning).

  • Tilbyd evt. flere vinkler eller cases.

 

Følg op

Hvis du ikke hører noget, kan du efter et par dage ringe eller skrive og høre, om de har set din mail – men vær høflig og kortfattet.

Tip: Journalister får mange henvendelser. Et venligt opkald kan gøre en stor forskel.

 

Tænk langsigtet på din relation til medierne

Når du først har fået en historie ud og vist, at du kan levere gode, relevante og velskrevne historier, bliver det meget lettere at få pressen i tale fremover. En god journalist husker kilder, der er pålidelige, hjælpsomme og leverer spændende historier – især hvis de også kan levere hurtigt og uden bøvl.

Men husk: Bombardér ikke journalisten med alle mulige småting bagefter. Vælg dine henvendelser med omhu og kvalitet for øje. Så opbygger du et godt, langvarigt forhold, der kan gøre det langt nemmere at få dækning, når du virkelig har noget vigtigt at dele.

 
 


Kommende kurser, netværksmøder og events
Næste
Næste

Curly Horn