Filtrer efter: “Konkurrencer”

Hanstholm Havnecup
sep.
13.

Hanstholm Havnecup

Let’s go to Hanstholm Havnecup 2025

Har du pudset grejkassen så kom til fest - fiskefest

Elsker du at fiske, så er det nu, at du skal slå til og få stangen pakket ud, når Fisken på disken i samarbejde med Fishing Thyland igen afholder Hanstholm Havnecup 2025 den 13. 𝒔𝒆𝒑𝒕𝒆𝒎𝒃𝒆𝒓 2025 𝒇𝒓𝒂 10-14 på Hanstholm Havn - det bliver et brag af en fiskefest

Sidste år havde vi en fantastisk fest på havnen med fiskeri på havnen, top kvalitets underholdnings boder, biologi, konkurrencer og meget meget mere.

En fantastisk dag og nu gør vi det hele igen igen.

Du kan bl.a. opleve flere boder med formidling af lystfiskeri, se og røre en fisk, eller få en fiske snak.

Vi har nemlig inviteret foreninger forbi til at fortælle netop dig omkring hvor fedt det er at fiske og opholde sig i natur.

Vi bringer lystfiskeriet direkte ud til dig, lige der hvor fiskeriets DNA hører hjemme - nemlig på havnen i Hanstholm.

Så spænd hjulet, stram linen og få rigget ende grejet til, når vi giver den fuld gas på havnen til Hanstholm Havnecup 2025, hvor du kan vinde fede præmier, opleve det gode stemning og få en på opleveren.

Se linket for tilmelding herunder og husk du skal være på plads på området senest KL 𝟗.𝟑𝟎 !!

Tilmeld dig her

Håber vi ses til den fedeste fiskedag

Program

𝐾𝑙. 10.00 𝑉𝑒𝑙𝑘𝑜𝑚𝑠𝑡 𝑜𝑔 𝑖𝑛𝑓𝑜𝑟𝑚𝑎𝑡𝑖𝑜n

Vi starter dagen foran scenen inde i Fisken på diskens hal. Her bydes der velkommen, og reglerne gennemgås. Inden dette tidspunkt skal I være tjekket ind ved info standen, og fået jeres HH armbånd

𝐾𝑙. 14.00 𝐴𝑓𝑠𝑙𝑢𝑡𝑡𝑒𝑠 𝑘𝑜𝑛𝑘𝑢𝑟𝑟𝑒𝑛𝑐𝑒𝑛

Konkurrencen slutter og man skal ha tilmeldt sin fisk senest kl 14.15 ellers er den ikke godkendt

𝐾𝑙. 14.30 𝑃𝑟æ𝑚𝑖𝑒𝑜𝑣𝑒𝑟𝑟æ𝑘𝑘𝑒𝑙𝑠𝑒 𝑝𝑎̊ 𝑠𝑐𝑒𝑛𝑒𝑛 𝑖 ℎ𝑎𝑙𝑙𝑒𝑛

Nu sker alt det sjove og vi skal have fundet vinderne af konkurrencen i de fem kategorier, så følg med det der bliver spændende, og der vil også være lidt overraskelser i løbet af præmieoverrækkelsen

Knæk og bræk

På vegne af Hanstholm Havnecup 2025.

Læs mere og tilmeld dig her

Se begivenhed →
Makrel Festival i Frederikshavn
sep.
7.

Makrel Festival i Frederikshavn

Mød Lystfiskerforeningen for Frederikshavn og Omegn

Søndag den 7/9-2025 afholder Lystfiskerforeningen Frederikshavn og Omegn Makrel Festival og du er inviteret med.

Både medlemmer og personer udefra kan deltage. Vi dyster i flere forskellige kategorier, bl.a. længste makrel.

Der er præmier til alle juniorer (op til 18 år).

Registrering og indvejning af fisk sker ved indgangen til molen - der bliver udleveret deltagerbevis.

OBS! Du skal være tilstede ved præmieoverrækkelsen for at modtage din præmier, ellers videregår den til næste i rækken.

Mindstemål på 20 cm skal overholdes!

Tilmelding og priser

Der kan forudbetales via Mobilepay: 677058 (Skriv makrel, navn og tlf.)

Enkel deltager 50 kr
Familie 100 kr
Medlemmer af foreningen 25 kr

Makrelfestival arrangeres af Lystfiskerforeningen for Frederikshavn og Omegn.

Læs mere og tilmeld dig her

 
Se begivenhed →
Kattegat Kyst Cup
aug.
2.
til 3. aug.

Kattegat Kyst Cup

Mød Lystfiskerforeningen for Frederikshavn og Omegn

Er du klar til at deltage i en af Nordjyllands største og mest hyggelige fiskekonkurrencer? Så er det tid til at tilmelde dig Kattegat Kyst Cup 2025.

Igen i år afholdes det årlige Kattegat Kyst Cup hvor lystfiskere fra nær og fjern samles for at konkurrere i 11 kategorier langs den smukke, østlige kyst. Uanset om du er erfaren lystfisker eller nybegynder, er der masser af spænding og gode muligheder for at vinde præmier!

Hvor må du fiske?
Du må fiske fra Lyngså Strand til og med Rugholmen nord for Strandby. Bemærk fredningszoner skal overholdes.

Højdepunkter

  • Konkurrence i forskellige kategorier

  • Præmier til alle juniorfiskere

  • Et socialt og hyggeligt fællesskab af fiskeentusiaster

  • Flotte naturskønne kystområder

Tilmelding og priser

Tilmeld dig via mail og vær med til at gøre Kattegat Kyst Cup 2025 til en uforglemmelig oplevelse: kattegatkystcup@gmail.com

Junior (2-17 år) 50 kr
Senior (18 år+) 150 kr
Krabbe (0-2 år) 25 kr

Overnatning

Der er mulighed for at booke overnatning på Hedebo Strand Camping i Sæby. Book plads på lene@hedebocamping.dk eller telefon 40269010.

Kattegat Kyst Cup arrangeres af Lystfiskerforeningen for Frederikshavn og Omegn i samarbejde med Hedebo Strand Camping.

Læs mere og tilmeld dig her

 
Se begivenhed →
Junior Fiskekonkurrence 2025, Thy
jun.
22.

Junior Fiskekonkurrence 2025, Thy

Mød Thylands Lystfiskerforening

Er du Thy's bedste junior lystfisker så SKAL du lige se med i opslaget her for....

Det er nemlig med stor glæde, at vi igen fra Thylands Lystfiskerforening og vores fantastiske samarbejdspartnere side vil invitere dig, som er imellem 0-15 år gammel til den sejeste lystfiskekonkurrence i Nørhå Fiskepark

Arrangementet er HELT gratis, og for alle børn i alderen 0-15 år og du kan vinde fede fiske præmier + få en vild fed dag ved vandet, samt vinde titlen som Put Champ 2025

Dagen vil bestå af en masse seje aktiviteter, såsom kastekonkurrence, grejkig, give-aways og kåring som Thy's bedste put fisker, som løber afsted med æren og pokalen

𝐇𝐕𝐎𝐑: 𝐍Ø𝐑𝐇Å 𝐅𝐈𝐒𝐊𝐄𝐏𝐀𝐑𝐊
𝐀𝐃𝐑: 𝐊æ𝐫𝐠𝐚̊𝐫𝐝𝐬𝐯𝐞𝐣 𝟑𝟐, 𝟕𝟕𝟓𝟐 𝐒𝐧𝐞𝐝𝐬𝐭𝐞𝐝
𝐇𝐕𝐎𝐑𝐍Å𝐑: 𝐒ø𝐧𝐝𝐚𝐠 𝐝. 𝟐𝟐-𝟎𝟔-𝟐𝟓
𝐓𝐈𝐃𝐒𝐏𝐔𝐍𝐊𝐓: 𝟏𝟎.𝟎𝟎 - 𝟏𝟒.𝟎𝟎

Du kan købe mad og sodavand og vi har kage og grej med fra #fiskeekspressen fra Danmarks Sportsfiskerforbund med ALT fiskegrej du skal bruge under dagen

Der er store præmier til de 3 STØRSTE fisk, samt både første og sidste fisk, samt en wildcard præmie på 1500kr sponseret af Fishing Thyland til en vilkårlig heldig vinder på dagen

Vi ser frem til at, se DIG til en vanvittig fed dag ved søen og håber du vil dele opslaget så vi bliver MANGE ved vandet

Vi ses til en fantastisk dag - knæk & bræk

Thylands Lystfiskerforening - 2025

Læs mere og tilmeld dig her

 
Se begivenhed →
Junior Hornfiskekonkurrence på Revet
maj
24.

Junior Hornfiskekonkurrence på Revet

Mød Korsør Lystfiskerforening

Fiskekonkurrence hvor alle unge til og med 18 år kan deltage gratis.

Alle deltagere skal registreres i Revhuset før fiskeriet påbegyndes.
Konkurrencen foregår direkte på kysten u/f Korsør Lystfiskerforenings klubhus ved Storebæltsbroen.

Der er flotte præmie til de 5 længste hornfisk. Kun en præmie pr. deltager

Konkurrencen løber fra 11:00 til 14:00.

Tilmelding:
Kræver ikke tilmelding

Kontaktperson:
Bo Skavn 
skavn55@gmail.com
Tlf.nr.: 51262151 

Ny Juniorafdeling

Korsør Lystfiskerforening starter på Lystfiskeriets dag en ny og spændende JUNIOR-AFDELING, hvor FÆLLESSKAB, LÆRING, HYGGE og naturligvis MASSER AF FISKERI bliver hjørnestenene.

I Korsør Lystfiskeforening fiskere unge og voksne oftest sammen og da vores ture dækker hele Danmark foruden Sverige og Norge får du rig adgang til store fiske-oplevelser.

Kom og vær med til at skabe og forme fremtidens JUNIOR-AFDELING for alle unge lystfiskere i hele Slagelse Kommune og omegn.

Revhuset har på dagen åbent fra 09:00-16:00 og vi byder gerne på en lille forfriskning mm.

Korsør Lystfiskerforening ser frem til at møde dig.

Læs mere om klubben

 
Se begivenhed →
Hornfiskecup
maj
24.

Hornfiskecup

Mød Fiskeklub København

Alle er velkomne: nybegyndere og øvede, unge og gamle, medlemmer og gæster. Vi glæder os til hornfiske-hygge langs havnen.

Dagen vil byde på fiskekonkurrence, præmieoverrækkelse og hornfiskehotdogs.

PROGRAM

Kl. 10.00 Indskrivning til konkurrencen, velkommen til og gennemgang af konkurrenceregler ved Naturcenter Amager Strand.

Kl. 10.15 Konkurrencestart.

Kl. 13.00 Konkurrencen slutter.

Kl. 13.15 Præmieoverrækkelse, fiskehygge, øl/sodavand og servering af hornfisk hotdog.

REGLER

- Der må kun fiskes med en stang ad gangen.
- Vi fisker i hele Amager Strandpark på nær det afmærkede område nord for pynten ved station 3, som er en dykkerbane (Havheksen).
- Husk gyldigt fisketegn.
- Præmier til dagens tre længste hornfisk, som måles oppe ved dommerbordet.

Tilmelding:
Fiskeklub København-medlemmer: 1 kr
Gæster: 50 kr

Tilmelding via MobilePay 7381PD

Kontaktperson:
Rasmus Hecter
kontakt@fiskeklubkbh.dk
Tlf.nr.: 21902389

Læs mere om klubben

 
Se begivenhed →
Hornfiskefestival i Kalundborg
maj
10.

Hornfiskefestival i Kalundborg

Mød Sportsfiskerforeningerne fra Kalundborg, Høng og Gørlev

Snart er det maj, og dermed tid til at finde fiskegrejet frem og prøve lykken efter hornfisken! Hornfiskefestivalen i Kalundborg er en hyggelig begivenhed for både erfarne og nye lystfiskere.

Dagens konkurrence
Konkurrence med præmier til de 5 tungeste hornfisk i tre alderskategorier:

  • Børn (under 12 år)

  • Unge (under 18 år)

  • Voksne

Du kan låne fiskeudstyr gratis og få hjælp fra erfarne medlemmer af de lokale sportsfiskerforeninger.

Der er præmier til en værdi af over 20.000 kr. fra hovedsponsoren Abu Garcia/Nap & Nyt, og en velkomstgave til de første 100 deltagere: blink fra Abu Garcia og silketråde fra Silkekrogen.

Der må fiskes fra alle kyster i Kalundborg Kommune

Hornfiskefestivalen arrangeres i samarbejde mellem Kalundborg Kommune, Fishing Zealand og de lokale sportsfiskerforeninger i Høng, Gørlev og Kalundborg.

Læs mere og tilmeld dig her
 
Det sker også
Se kalender
Se begivenhed →