Bag om 

HOOKED!

Hvem deltog, hvor kom de fra og hvordan har de hørt om eventet? Alt det og meget mere kan du dykke ned i lige her.

Hvad kan du læse om?

Du finder her en gennemgang af den information der er indsamlet i forbindelse med HOOKED d. 14. juni 2025.

Gennemgangen er inddelt i to sektioner.

Først gennemgår vi hvad vi ved om alle deltagerne på dagen. Herefter kigger vi specifikt på de deltagere, som har ønsket at høre mere om en fiskeklub tæt på dem.

En gruppe mennesker står sammen udendørs. Alle på billedet er de frivillige til HOOKED, og de kommer fra foreningerne i Vejle, Kolding, Horsens, Skanderborg og Silkeborg, samt Effektlageret og Fiskeakademiet.
FAKTA

Tid og sted

14. juni 2025 kl. 10.00-17.00
Fyelmose Put & Take, Østbirk

Værterne

  • Vejle Sportsfiskerforening

  • Horsens og Omegns Sportsfiskerforening

  • Kolding Sportsfiskerforening

  • Skanderborg Lystfiskerforening

  • Silkeborg Fiskeriforening

  • Effektlageret

  • Fiskeakademiet

Del 1

Hvad ved vi om deltagerne?

I alt deltog 190 børn/unge i alderen 7-17 år.

Deltagerne fordelt på køn

Blandt de deltagende var i alt 175 drenge og 15 piger.

Der var flest deltagere i aldersgruppen 11-16 år, hvorimod der var begrænset tilslutning hos de 17 årige samt 10 år og ned.

Bemærk, at eventet var for 10-17 årige, men at der blev givet dispensation for yngre deltagere på dagen.

Deltagerne fordelt på alder

Svarmuligheden med flest krydser til dette spørgsmål blev “Hørt fra en jeg kender”, hvor i alt 54 deltagere markede dette.

Kigger vi på de kommunikationsveje vi selv har har kontrol over scorer TikTok højest med 52 markeringer og herefter kommer Facebook med 41. Effektlageret (i butikken) og Fra min fiskeklub får hver 20 markeringer, Instagram 17, og i bunden finder vi Andet med 8 og Nyhedsbrev (Fiskeakademiet) med 1 enkel markering.

Hvor har du hørt om HOOKED?

Deltagerne kom fra store dele af Jylland, helt fra Christiansfeld i Sønderjylland til Nørresundby i Nordjylland.

Men langt de fleste deltagere kom dog fra nærområdet af hvor arrangementet blev afholdt.

Se på kortet nedenfor hvordan deltagerantallet fordeler sig.

Hvor kommer du fra?

Er du medlem af en fiskeklub?

119 deltagere svarede nej til spørgsmålet om hvorvidt de er medlem af en fiskeklub. De resterende 71 svarede ja.

Må vi kontakte dig med info om en fiskeklub nær dig?

Deltagerne, som ikke allerede er medlem af en fiskeklub, fik muligheden for, at dele deres kontaktoplysninger med os med henblik på at høre mere om fiskeklubber i deres nærområder.

32 deltagere takkede ja til dette.

I gaveposen fik alle deltagere desuden en flyer med link ind til Fiskeakademiets Find din klub side.

Del 2

Find din klub

Den store ambition med dette koncept er, at inspirere flere børn og unge til at melde sig ind i deres lokale fiskeklub.

Derfor har vi samlet et særligt overblik over det data vi har på deltagerne, der gerne vil høre mere om mulighederne for medlemsskab i lokale klubber.

6 piger, svarende til 40% af de deltagende piger, og 26 drenge, svarende til 14,9% af de deltagende drenge, vil gerne høre mere om en fiskeklub nær dem selv.

Deltagerne fordelt på køn

Ud fra det samlede antal af deltagere, som ikke allerede er medlem af en fiskeklub, tegner der sig et billede af, at det store rekrutteringspotentiale ligger i den yngre ende af gruppen.

For de 7-10 årige er det ca. 30-100% af deltagerne, der ønsker at vide mere om hvor de kan finde en lokal fiskeklub.

For de 11-14 årige gælder det for ca. 10-40%.

Og for de 15-17 årige er det ca. 7-30%.

Deltagerne fordelt på alder

På den samlede oversigt var det især TikTok der markerede sig, men for gruppen der ønsker at høre mere om en fiskeklub, er det særligt Facebook der klarer sig godt med 11 markeringer, svarende til en tredjedel.

Også Effektlageret (i butikken) med 8 samt Hørt fra en jeg kender med 10, gør det godt her.

Med udgangspunkt i aldersanalysen ovenfor, og ud fra at Facebook i højere grad er kendt som et medie for en ældre aldersgruppe, kunne meget tyde på at det er forældrene vi er nået ud til.

Hvor har du hørt om HOOKED?

Ud af de deltagere der ønsker at vide mere om en lokal fiskeklub fordeler de sig jævnt i det område arrangørerne har deres klubber. Særligt i Horsens er der stor interesse for at vide mere fra hele 9 deltagere.

Deltagerne vil blive kontaktet direkte af en relevant fiskeklub for dem – og vurderes det, at de ikke bor tæt på en af HOOKED arrangørerne, så sikrer vi at kontakten bliver formidlet videre til en forening der er det rigtige match.

Hvor kommer du fra?

Brænder du for fremtidens lystfiskere?

Få nyheder, faglig inspiration og invitationer til aktiviteter og kurser for dig der gerne vil engagere børn og unge i lystfiskeri.